Specialarbejder med murerkompetencer

Er du en dygtig og alsidig håndværker med flair for både murer- og entreprenørarbejde? Kan du lide at tage ansvar og arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en del af et stærkt team? Hvis ja, så har vi en spændende stilling til dig i Varmeafdelingen hos Silkeborg Forsyning!

Vi tilbyder

Et spændende job med stor afveksling i arbejdsopgaverne, udviklingsmuligheder og gode kollegaer. Vi har en flad og uformel organisation og er kendt for vores sammenhold, gode arbejdsmiljø og vores store fokus på sikkerhed. Hen over året arrangeres en række sociale sammenkomster gennem personaleforeningen.  

Stillingen er en fuldtidsstilling med løn efter kvalifikationer og i henhold til Industriens overenskomst samt lokalaftaler. Hertil tilbyder vi sundhedsforsikring

Dine opgaver: 

  • Forfaldende arbejde omkring vores varmeværker eller på byggepladserne. 
  • Murer – og borearbejde i forbindelse med etablering af fjernvarme i huse
  • Transport af materialer til vores smede og graveentreprenører 

Hvem er du?

Det er et krav at du har kørekort B til alm. Personbil. Erfaring fra entreprenør- og eller murerbranchen er en fordel - men ikke et krav. Har du anden relevant erfaring og hænderne godt skruet på, hører vi også gerne fra dig. 

Vi håber du kan nikke til nedenstående:

  • Stort trailerkørerkort (BE), eller lyst til at tage det. 
  • Truckcertifikat, eller lyst til at tage det.
  • Erfaring med, eller lyst til at lære at køre med stor rørtrailer (op til 16m lang) 
  • Kan arbejde selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver. 

Vil du med på holdet?

Send et kort CV med et par linjer om dig selv, eller ring til Brian eller Viktor, og hør mere om stillingen. Vi holder samtaler løbende, og lukker annoncen når vi har fundet den rigtige – så vent ikke med at søge.

  • Brian Just Pedersen, Graveformand ved Silkeborg Varme: 20 34 53 98 eller bjp@silkeborgforsyning.dk 
  • Viktor Klindt Dybdal, Fagleder ved Silkeborg Varme: 24 20 08 52 eller vkd@silkeborgforsyning.dk 

Silkeborg Forsyning ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.

Hvem er Silkeborg Forsyning? 

I Silkeborg Forsyning er vi omkring 190 kompetente og engagerede kolleger, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune. 

Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune. Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen. Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.

www.silkeborgforsyning.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson: Brian Just Pedersen, Graveformand Telefon: 20 34 53 98 mail: bjp@silkeborgforsyning.dk
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Produktion, håndværk og transport
Geografi: Region Midtjylland
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Afdeling:
Silkeborg Varme A/S
Silkeborg Forsyning
Tietgensvej 3 8600 Silkeborg
mail@silkeborgforsyning.dk
CVR