Økonomiassistent til Silkeborg Forsyning

Trives du med selvstændige opgaver indenfor hele økonomipaletten? Har du erfaring med BusinessCentral? Så er du måske Silkeborg Forsynings nye økonomiassistent.

At arbejde med økonomi i en forsyning handler i høj grad om at arbejde med detaljen og dokumentere omkostninger, samtidig med, at du har et blik for sammenhængen. Hos os får du ansvaret for et selskab og dermed også opgaver inden for næsten hele økonomipaletten. 

Et stort fokus for økonomifunktionen er den fulde udnyttelse af Business Central, du får derfor også mulighed for at optimere og hjælpe til med at udvikle på systemet. 

Du bliver en del af økonomiafdelingen, som består af syv gode kollegaer, der alle har selvstændige opgaver, men som samtidig er utrolig gode til at hjælpe hinanden i hverdagen. Dagene er sjældent ens, og det er vigtigt, at du trives med en vis grad af omskiftelighed.

Dine primære opgaver:

  • Økonomiopgaver i Business Central
  • Bidrage med procesforbedringer og optimering i Business Central
  • Håndtering af leverandørfakturaer (kontering og bogføring samt betaling)
  • Bank, - moms og kreditorafstemning
  • Fakturering af tilslutninger, fællesomkostninger og diverse ydelser og opfølgning på debitorer
  • Klargøring af materiale til revision og månedsregnskaber
  • Driftsopgaver som projektoprettelse, brugeroprettelser m.m.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en engageret afdeling med gode kollegaer og et stærkt fællesskab. Vi lægger vægt på trivsel, videndeling og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes – både internt og i samarbejdet med kunder og partnere. Du får en leder, der lytter, sparrer og stoler på dine evner. 

Hen over året arrangeres en række sociale sammenkomster for medarbejderne gennem personaleforeningen. Vi mødes blandt andet til motionsløb, teaterture, virksomhedsbesøg, fester og andre aktiviteter varierende fra år til år.

Vi har stor fokus på balancen mellem arbejde og fritid, og der er mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling, dækket af Industriens Funktionæroverenskomst med løn efter kvalifikationer. Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være i Forsyningshuset på Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg.

Hvem er du?

Vi forventer, at du har

  • Regnskabsfaglig baggrund
  • Erfaring med Business Central
  • Gerne med erfaring fra en økonomistilling, hvor du har siddet med hele ansvaret for et selskab, og dermed erfaring med hele økonomipaletten
  • Struktur og overblik
  • Fokus på høj datakvalitet

Som person er du ordentlig, velovervejet og god til at skabe relationer. Du værdsætter et godt samarbejde, ærlig dialog og bidrager naturligt til trivslen i afdelingen.

Vil du være en del af holdet?

Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og CV ved at trykke "ANSØG" herunder senest den 9. august. Vi ønsker os, at du kan begynde i jobbet den 1. oktober eller snarest derefter. 

Vi afholder 1. samtale den 17. august og 2. samtale den 25. august 2026. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du fra den 27. juli velkommen til at kontakte Winnie Hjort Pedersen, leder for Økonomi: whp@silkeborgforsyning.dk eller på telefon: 2183 3754. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Silkeborg Forsyning ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvem er Silkeborg Forsyning? 

I Silkeborg Forsyning er vi omkring 200 kompetente og engagerede kolleger, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune. 

Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune. Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen. Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.

www.silkeborgforsyning.dk

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Winnie Hjort Pedersen whp@silkeborgforsyning.dk
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Finans og økonomi
Geografi: Region Midtjylland
Ansættelsesvilkår: Fastansættelse
Afdeling:
Økonomi
Silkeborg Forsyning
Tietgensvej 3 8600 Silkeborg
mail@silkeborgforsyning.dk
CVR