Har du lyst til at blive en del af en stærk økonomiafdeling i en multiforsyning, der spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling? Har du ledelseserfaring og brænder samtidig for økonomi og controlling, hvor du kan bidrage med stærke analytiske evner? Så er du måske vores nye afdelingsleder af økonomi.
Vi tilbyder
En spændende stilling i en organisation præget af høj faglighed, stort engagement og et stærkt kollegialt fællesskab. Hos Silkeborg Forsyning bliver du en del af en virksomhed med en vigtig samfundsopgave og en central rolle i den grønne omstilling.
Silkeborg Forsyning tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med fokus på faglig og personlig udvikling. Vi prioriterer fleksibilitet og balancen mellem arbejde og privatliv højt og giver dig frihed under ansvar i en udviklingsorienteret organisation.
Om jobbet og rollen
Med reference til direktør for Økonomi og Forretningsservice skal du stå i spidsen for en fagligt stærk afdeling, der består af syv engagerede medarbejdere ud over dig selv. Afdelingens opgaver spænder over både bogholderi, løn, regnskab og controlling. Du vil understøtte den daglige drift på tværs af alle selskaber og levere transparent rapportering til direktionen, forsyningschefer og afdelingsledere. Du vil endvidere være højre hånd for økonomidirektøren og deltage i etablering af processer, økonomiopfølgning, analyser samt i budget- og forecastproces.
Organisatorisk ligger afdelingen Økonomi som en del af Forretningsservice, der også omfatter Kommunikation, Data og digitalisering, Kundeservice og HR.
Som afdelingsleder for økonomi er dine opgaver bl.a.
Hvem er du?
Du er en synlig og troværdig leder, som på respektfuld vis formår at være tydelig i forventninger, retning og mål, så forandringer bliver implementeret i daglig praksis. Du styrer opgaverne sikkert i mål og opnår gode resultater gennem godt samarbejde.
Herudover leder vi efter dig der
Det er ikke et krav, at du har erfaring fra eller kender til forsyningssektoren. Vi sørger for oplæring i de relevante regulatoriske regler, vi som forsyningsvirksomhed er underlagt.
Proces for rekrutteringen
Ansøgningsfrist er den 1. oktober. Vi forventer at afholde første samtaler d. 9. oktober og anden samtaler d. 17. oktober med forventet opstart i jobbet den 1. december 2025.
Kommer du til første samtale, får du en personlig tilbagemelding på samtalen.
Kommer du videre til anden samtale og takker ja til denne, vil du blive bedt om at udfylde en PeopleTools personprofil, som du får en personlig tilbagemelding på. Hertil kan der være en case til anden samtale.
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning og CV hurtigst mulig ved at trykke "ANSØG" herunder. Ansøgninger, der ikke kommer via linket, kommer ikke i betragtning. Alle henvendelser behandles fortroligt og med diskretion.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Heidi Agen, CFO ved Silkeborg Forsyning: hea@silkeborgforsyning.dk
Løn efter kvalifikationer hertil også sundhedsforsikring. Arbejdsstedet er Tietgensvej 3, 8600 Silkeborg i vores nyrenoverede samt nybyggede lokaler.
Silkeborg Forsyning ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Hvem er Silkeborg Forsyning?
I Silkeborg Forsyning er vi omkring 200 kompetente og engagerede kolleger, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune.
Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune. Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen. Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.
Læs vores virksomhedsstrategi her.