Vil du være med, når vi udbygger og udvikler fjernvarmenettet i Silkeborg? Vi søger en projektkoordinator, der kan skabe overblik, sikre fremdrift og fungere som bindeled mellem kunder, entreprenører, projektledelse og driften.
Du bliver en vigtig del af de store fjernvarmeprojekter i det sydlige Silkeborg. Hverdagen er alsidig og veksler mellem tilsyn på byggepladsen, koordinering, kundekontakt, møder og praktisk problemløsning.
Som projektkoordinator får du en central rolle, hvor ingen dage er helt ens. Dine opgaver vil blandt andet være:
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar, skabe overblik og tale med mange forskellige mennesker i øjenhøjde.
Vi ser gerne, at du:
Har du erfaring som formand, sjakbajs eller i en lignende koordinerende rolle, er det en fordel, men ikke et krav.
Hos os får du en hverdag med stor variation, korte beslutningsveje og mulighed for at sætte dit præg på nogle af de projekter, der er med til at udvikle fjernvarmen i Silkeborg.
Du får:
Vil du være en del af holdet?
Vi glæder os til at modtage et CV ved at trykke "ANSØG" herunder senest den 30. september 2026. Forventet opstart er den 1. december 2026.
Vi afholder 1. samtale den 7. + 8. oktober og 2. samtale den 21. oktober 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Viktor Klindt Dybdal på tlf.: 24200852 eller på mail: vkd@silkeborgforsyning.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Silkeborg Forsyning ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Hvem er Silkeborg Forsyning?
I Silkeborg Forsyning er vi omkring 200 kompetente og engagerede kolleger, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer komfortabel, stabil og konkurrencedygtig fjernvarme og rent og velsmagende drikkevand til mange tusinde kunder i Silkeborg Kommune.
Vi står også for den miljøbevidste håndtering af affald og spildevand i hele Silkeborg Kommune. Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen. Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.